Flere vil have Ubisofts flagskibe til de nye konsoller

Skrevet af: Tobias Thybo - 17. august 2013 - kl. 14:46
Del denne artikel:
2 0

Assassin's Creed IV og Watch Dogs har indtil videre modtaget flere forudbestillinger på næstegenerationskonsollerne end den nuværende.

Til efteråret og starten af det nye år udkommer PS4 og Xbox One, og det følges op med den ene stortitel efter den anden. Ubisoft disker selv op med blandt andet Assassin's Creed IV: Black Flag og Watch Dogs, og begge ser ud til at få en god start på de nye konsolgeneration:

”Fansene er virkelig spændt op at få fingrene i den nye teknologi”, siger Alain Corre, chef i Ubisofts europæiske afdeling, til MCV. ”Der er gået otte år uden en hjemmekonsol fra Sony eller Microsoft, så vi kan mærke en masse spænding fra vores fans for Watch Dogs eller Assassin's Creed IV. De forudbestillingerne, vi får, er meget større på vores næstegenerationsspil. Så vi føler, at overgangsperioden kunne blive kortere. Der er en rigtig appetit for ændring.”

Assassin's Creed-serien har i forvejen en stor fanbase på den nuværende generation, mens Watch Dogs stort set har været i medvind, siden det blev præsenteret på sidste års E3. Alain Corre er da også fortrøstningsfuld omkring sine egne titlers indtræden på PS4 og Xbox One, men han mener også, at de nye konsoller kan få en rigtig god start:

”Der er en række af produkter af høj kvalitet ved udgivelse af begge konsoller. Jeg tror, det vil hente en masse bortfaldne gamere ind, og det vil også forføre nye forbrugere til at bruge mere tid på interaktiv underholdning. Så vi er fuld af selvtillid på vej ind i 2014.”

Både Assassin's Creed IV og Watch Dogs udkommer stadig til PS3, henholdsvis den 1. og 22. november.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.