GameStop: 2,3 millioner venter på PS4

Skrevet af: Tobias Thybo - 21. november 2013 - kl. 20:37
Del denne artikel:
5 0

PS4 har solgt mere end 80% mere end PS3 hos GameStop, der nu har millioner af kunder på venteliste i Nordamerika.

I fredags begyndte salget af Playstation 4 i USA og Canada, og efterspørgslen stopper ikke lige foreløbigt. Således kan spilkæden GameStop fortælle, at dens venteliste nu tæller 2,3 millioner personer.

I forvejen er den oprindelige mængde af konsoller flyttet fra butikker til stuer, så derfor kan butikken få travlt med at tilfredsstille deres potentielle kunder. GameStop fortæller også, at PS4 solgte over 80% mere i løbet af de første dage end sin forgænger PS3. Sony udtalte for nyligt, at de havde solgt 1 million enheder i løbet af det første døgn på det nordamerikanske kontinent.

Samtidig forventer GameStop en ligeledes stor venteliste til Xbox One, der udkommer i morgen i USA. I Danmark må vi vente på PS4 og Xbox One til henholdsvis fredag i næste uge og en ukendt dato i 2014.

Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.