GC: Masser af indie-titler på vej til PlayStation 4

Skrevet af: Morten Rask - 20. august 2013 - kl. 21:33
Del denne artikel:
4 0

Sony satser stort på indie-udviklere, da de endnu engang annoncerer en overvældende mængde af indie-titler der er på vej til PlayStation 4 og PlayStation Vita.

Sony PlayStation har stor kærlighed til indie-udviklere og det kunne de endnu engang bekræfte ved aftenens pressekonference, hvor Shahid Ahmad fra Sony Computer Entertainment Europe kunne annoncere en række indie-titler der er på vej til PlayStation 4.

Rogue Legacy, Binding of Isaac, N++, Volume, Guns of Icarus Online, Wasteland Kings og Hotline Miami 2 er nogle af de mange indie-titler der udkommer på både PlayStation 4 og PlayStation Vita, de to sidstnævnte der endda gør deres konsol-eksklusive debut på PlayStation.

Det blev her også nævnt, at Binding of Isaac vil blive gratis for PlayStation Plus medlemmer i foråret 2014, hvor det udkommer på PlayStation 4 og PlayStation Vita.

Af spritnye indie-titler, der endnu ikke er blevet udgivet på andre platforme, kunne Sony annoncere Everybody’s Gone Rapture fra Chinese Room, skaberne af Dear Esther, der udkommer eksklusivt på PlayStation 4, herefter Rime, en ny open-world titel fra Tequila Works, skaberne af Deadlight; Helldivers fra Arrowhead, studiet bag Magicka, der udkommer til både PS3, PS Vita og PS4 med cross-buy; Resogun fra Housemarque, studiet bag Stardust spillene, der bliver gratis for PlayStation Plus medlemmer når PlayStation 4 konsollen udkommer og til sidst Shadow of the Beast, som er en ny fortolkning af Psygnosis’ side-scroller fra 1989 på Amiga, der gik under samme navn.

Dette var, ifølge Shahid Ahmad, bare nogle af de mange indie-titler vil kan forvente på PlayStation 4, og der vil blive annonceret flere løbende.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her