GC: Prisfald på PlayStation Vita og PlayStation 3

Skrevet af: Hoder Jensen - 20. august 2013 - kl. 21:01
Del denne artikel:
4 0

Et prisfald på PlayStation Vita her været rygtet igennem længere tid og nu er det så blevet aktuelt, sammen med et prisfald på PlayStation 3.

Med PlayStation 4 klar om tre måneder, prøver Sony at gøre PlayStation Vita mere attraktiv og ud over de mange spændende titler der er på vej til Vita, er et prisfald altid en god måde at trække flere købere til. Sony har derfor netop på GamesCom annonceret at prisen på PlayStation Vita falder fra 249€ til 199€ i Europa og 249$ til 199$ i USA.

Et prisfald på 50€, vil betyde for danske priser at konsollen falder ca. 350-400 kr i pris fra de nuværende priser, hvilket vi naturligvis byder velkommen, da PlayStation Vita i vores øjne, er en fantastisk maskine. Og de kommende funktioner sammen med PlayStation 4, i form af second-screen oplevelser, som bl.a. Remote Play gør PlayStation Vita endnu mere interessant.

Sony afslørede også, at de vil sætte prisen ned på Vita hukommelsekort, som har været lidt pebret prissat siden lanceringen af PlayStation Vita.

Ud over prisfaldet på PlayStation Vita, blev et prisfald på PlayStatiom Super Slim 12GB udgaven også annonceret, så den er nede i 199€.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her