Ghost of Tsushima: Director’s Cut annonceret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 1. juli 2021 - kl. 19:45
Del denne artikel:
9 3

Sony og Sucker Punch har netop annonceret, at Ghost of Tsushima kommer i en Director’s Cut udgave til både PlayStation 4 og PlayStation 5. Mere info og første trailer her.

Ghost of Tsushima: Director’s Cut udkommer til PlayStation 4 og PlayStation 5 den 20. august. Denne Director’s Cut vil indeholde alt tidligere udgivet indhold (bl.a. co-op udvidelsen Legends) plus en ny udvidelse, hvor Jin rejser til nabo-øen Iki. Den nye udvidelse vil tilføje nye karakterer, nye fjender, nye omgivelser, nye mini-spil, nyt armour til ens hest og nye Trophies.

Director’s Cut udkommer til både PlayStation 4 og PlayStation 5 og PlayStation 5 versionen byder på 4K grafik, 60fps (det sigter de i hvert fald efter), haptisk feedback i controlleren, adaptive triggere og 3D lyd.

Ghost of Tsushima: Director’s Cut vil blive solgt til fuld pris, men det er muligt at opgradere fra PS4 versionen og til PS4 versionen af Director’s Cut for 20 dollars (i omegnen af 125 kr.) og så senere videre til PS5 versionen af Director’s Cut for yderligere 10 dollars (ca. 65 kr.). Man kan også opgradere direkte fra PS4 versionen og til PS5 versionen af Director’s Cut for 30 dollars (ca. 190 kr.). Man vil naturligvis kunne overføre sine gemte spil fra PS4 versionen og til PS5 versionen.

Se den flotte annonceringstrailer nedenfor.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her