Gran Turismo 6 lægger ud med stor patch

Skrevet af: Tobias Thybo - 19. september 2013 - kl. 11:11
Del denne artikel:
8 0

Til december udkommer den længe ventede Gran Turismo 6, men allerede fra dag ét er udvikleren klar med flere rettelser.

Det bliver en god idé at have internetforbindelsen parat, når Gran Turismo 6 kan sættes i gang fra den 6. december. Allerede fra dag ét udsender udvikleren Polypgony Digital en patch, der kommer til at tilføje en række af de ting, holdet ikke har kunnet nå i udviklingen:

”Det er det samme hver gang. Alt er meget stramt. Det er et utroligt stramt skema. I forhold til at være istand til at inkludere alt, hvad vi gerne vil på dag et, vil vi formentlig ikke kunne det. Jeg tror, at vi i de næste 12 måneder efter udgivelsen vil fortsætte med at opdatere softwaren. For vi forbereder en masse ting i Gran Turismo 6, vi ikke engang har rørt ved endnu.”, siger skaberen Kazunori Yamauchi til Eurogamer.

Ifølge Yamauchi er online-delen allerede velfungerende, men er et af de steder, hvor holdet stadig mangler at implementere ting, som altså først bliver presset ind i spillet fra udgivelsesdagen og frem. Samtidig taler Yamauchi om eventuelle ændringer i spiludvikling, at patches og udvidelser bliver fast inventar i fremtiden:

”Jeg tror, du på sin vis har ret i, at vi virkelig har ændret, hvordan vi laver spil nu. Selv nu, hvor vi er nær afslutningen af udviklingen, slaver vi stadig funktioner, der vil blive leveret til dette spil i opdateringer senere hen. Jeg tror, det er en mulighed, at disse slags opdateringer vil fortsætte for vores titler. I løbet af den seneste tid har hastigheden af vores output været meget, meget hurtigere.”

Blandt nyhederne i online-delen af Gran Turismo 6 tæller en app til telefonen, der gør det nemmere at følge med i statistikker og ens venners præstationer.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.