”Gran Turismo 7 klar om 1-2 år”

Skrevet af: Tobias Thybo - 12. september 2013 - kl. 13:40
Del denne artikel:
6 0

Selvom Gran Turismo 6 ikke får sig en pendant til PS4, bliver ventetiden på et næstegenerationsspil i racerserien kortere end normalt.

Til december udkommer Gran Turismo 6, og det har været en lang rejse for det nyeste kapitel i Turismo-serien. Tre år er der gået siden 5'eren, der blev udgivet ovenpå hele fem års ventetid. Derfor kunne fans med rette frygte, at et Gran Turismo til Playstation 4 ville have lange udsigter, men producer Kazunori Yamauchi maner til besindighed:

”Playstation 4-spillet, som vi formentlig vil kalde GT7, tror jeg vil blive lavet om et år eller to, og jeg tror, at fællesskabsdelen også kommer til at blive vigtig der (om GT6's fokus på fællesskab, red.)”, siger Kazunori Yamauchi til Famitsu.

Yamauchi mener ikke nødvendigvis, at springet fra PS3 til PS4 vil være særligt stort, og han mener, at community-delen af spil ikke afhænger af platform. Gran Turismo 6 implementerer blandt andet muligheden for at følge med i spillet fra telefonen for at forbedre den del:

”Vi kan have et forum-system i spillet og spillere, der bruger det til at kommunikere med hinanden, men med mindre du tager hjem og tænder for din PS3, har du ingen idé om, hvad der foregår. Det er et meningsløst tidsstop, er det ikke? Det ville være bedre, hvis du kunne bruge din mobilenhed til at se, hvad der sker med dine venner og fællesskab.”

Adspurgt om udviklingen af Gran Turismo 6 svarede Yamauchi i øvrigt, at han ser på arbejdet som godt 80 % færdigt. Gran Turismo 6 udkommer til Playstation 3 den 6. december i Danmark.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.