Grand Theft Auto: The Trilogy - The Definitive Edition annonceret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 8. oktober 2021 - kl. 22:02
Del denne artikel:
1 4

Efter måneder med rygter, har Rockstar Games i dag officielt annonceret remastered udgaver af tre klassiske Grand Theft Auto spil. Mere info her.

Grand Theft Auto: The Trilogy - The Definitive Edition vil indeholde opdateret udgaver af Grand Theft Auto 3, Grand Theft Auto: Vice City og Grand Theft Auto: San Andreas og vil udkomme til PlayStation senere på året.

Alle tre spil vil indeholde “både grafiske- og gameplay opdateringer, men stadig bibeholde det klassiske look and feel fra originalerne”, som Rockstar udtrykker det. Hvilke grafiske opdateringer der vil være tale om, vides ikke endnu, men da dette er rematered udgaver, så forvent ikke en helt ny grafisk side. Men Rockstar Games vil komme med flere informationer snart.

Det vides heller ikke, om de tre opdateret spil vil udkomme som en samlet pakke, som enkeltstående spil - eller som begge dele. Trilogien er en del af fejringen af 20 året for Grand Theft Auto 3, der var det første spil, der for alvor satte Grand Theft Auto på verdenskortet som en af de allerstørste spilserier og kommercielle succeser overhovedet.

Det er også værd at bemærke, at de tre originale spil vil blive fjernet fra blandt andet PlayStation Store i næste uge, så hvis du foretrækker at spille originalerne, så er det nu du skal få dem hentet.
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.