Grand Theft Auto V kommer til PlayStation 5 til november

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 18. maj 2021 - kl. 18:59
Del denne artikel:
4 0

Grand Theft Auto V kommer til den tredje generation af PlayStation konsoller, når spillet udkommer til PlayStation 5 til november. Mere her.

Nogen mener at det er ved at være en farce - men det sælger stadig i spandevis.

Grand Theft Auto V udkom i 2013 til blandt andet PlayStation 3 og et år senere kom det så til PlayStation 4. Nu udkommer Grand Theft Auto V så igen, i en forbedret udgave, til PlayStation 5 den 11. november - og mon ikke også at det skal blive en bragende succes der?

Rockstar siger, at både Grand Theft Auto V og GTA Online til PlayStation 5 vil være “større og forbedret” (hvad det så end betyder) og husk på, at GTA Online som standalone er gratis til PlayStation 5 i 3 måneder, frem til februar 2022.

Endelig har Rockstar teaset “fun surprises” for 20 års jubilæet for Grand Theft Auto 3 (som er til oktober i år) og nogle af disse fun surprises er specifikke til GTA Online spillere.

Skal du have Grand Theft Auto V igen igen igen? Eller venter du på Grand Theft Auto VI?

PSlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.