GTA V har rundet 54 millioner solgte skiver. Det fortæller spillets udgiver Take-Two i forbindelse med en opgørelse af de første resultater af finansåret.
De 54 millioner er dog kun 2 mere end de 52, man havde solgt i februar. Dermed ser salgstallene også ud til endelig at være begyndt at stagnere, efter de med udgivelsen af spillet til PlayStation 4, Xbox One og PC i løbet af det seneste år blev genoplivet.
GTA V udkom for snart to år siden i første omgang til PlayStation 3 og Xbox 360.