Hold øje med disse fem til PlayStation i marts

Skrevet af: Hoder Jensen - 1. marts 2015 - kl. 20:59
Del denne artikel:
14 0

Der var godt gang i februar måned, men i marts er der flere og større spil på plaketten, se de vigtigste her.

Marts har netop afløst februar og præcis som sidste måned, er der en stor PlayStation 4 eksklusiv på plakatten, men desværre også en forsinkelse i form af Project CARS, som er rykket til april.

Vi har samlet 5 spil som udkommer i marts til PlayStation, som vi mener man skal holde øje med. Vi giver også et anerkendende nik til hele 11 yderligere titler helt til sidst, men hvilken skal du have her i marts?

Helldivers (4. marts, PlayStation 4, PlayStation Vita og PlayStation 3)
Udvikleren Arrowhead Game Studios et mest kendte for deres hit spil spil Magicka, som var et glimrende spil til co-op. Deres nye spil Helldivers, en hektisk top-down shooter, ser også ud til at blive et hit, hvis man vil skyde klamme aliens sammen med ens venner.

Zombie Army Trilogy (6. marts, PlayStation 4)
Slow-motion killcams og zombier? Det lyder som et herligt mix og denne trilogi indeholder ud over de 2 oprindelige Nazi Zombie Army spil, et tredje og helt nyt Zombie Army spil. Alle 3 er naturligvis optimeret til PlayStation 4 og indeholder også 4 nye spilbare karakterer, samt en ny horde mode.

Hotline Miami 2 (11. marts, PlayStation 4, PlayStation Vita og PlayStation 3)
Det første Hotline Miami spil var et massivt hit da det udkom i 2012 og 2'eren ser ud til at blive mere af det samme, hvilket fans kan glæde sig over. Man styrer stadigvæk den lettere forstyrret person Jacket, som man igen skal skyde sig igennem bølger af fjender med, til elektronisk musik for fuld udblæsning.

Battlefield: Hardline (19. marts, PlayStation 4 og PlayStation 3)
EA og Dice har haft stor succes med Battlefield 3 og Battlefield 4, men fornyelsen imellem dem var ikke stor. Det var derfor glædeligt, at se det næste Battlefield spil i form af Battlefield: Hardline, har fokus på politi mod røver i storbyerne, end fokus på soldater i krig. Battlefield: Hardline ser også ud til at komme med en interessant singleplayer historie, som den dygtige udvikler Visceral Games, der har stået bag spil som Dead Space og Army of Two, har ansvaret for.

Bloodborne (25. marts, PlayStation 4)
En titel mange PlayStation 4 ejere har set frem til og det ser ud til at vi får et action-rpg af allerbedste kvalitet. Forventningerne er dog også store, da det kommer fra dygtige From Software, skaberen af Demon's Souls og Bloodborne anses da også som en vidrebygning på Demon's Souls.

Andre udvalgte spil i marts:
OlliOlli 2 (4. marts, PlayStation 4 & PlayStation Vita)
Resident Evil: Revelations 2 (4/11/18 marts, PlayStation 4)
White Knight (10. marts, PlayStation 4)
Shiftlings (11. marts, PlayStation 4)
Life is Strange - Afsnit 2 (13. marts, PlayStation 4 & PlayStation 3)
DmC: Devil May Cry - Definitive Edition (17. marts, PlayStation 4)
Final Fantasy Type-0 HD (18. marts, PlayStation 4)
Jamestown+ (18. marts, PlayStation 4)
Ride (20. marts, PlayStation 4)
Slender: The Arrival (25. marts, PlayStation 4)
Borderlands: The Handsome Collection (27. marts, PlayStation 4)

PSlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her