Killzone: Mercenary åbner multiplayer-beta i næste uge

Skrevet af: Tobias Thybo - 17. august 2013 - kl. 01:03
Del denne artikel:
0 0

Den 4. september udkommer Killzone: Mercenary på PS Vita, men fra den 21. august kan PS Plus-ejere prøve spillets multiplayer.

En lille snes dage venter der for utålmodige fans af Killzone, før det bliver muligt at få fingrene i seriens første afsnit på PS Vita. Men for dem, der ikke kan vente så længe, åbner Guerilla Cambridge fra den 21. august for PS Plus-ejere for muligheden for at prøve Killzone: Mercenarys multiplayer-del, mens alle andre må vente til den 28. august. Det skriver Playstation Blog.

Killzone: Mercenarys online-del introducerer det såkaldte Valor System, hvor alle spilleres Valor Cards opdateres hvert døgn og repræsenterer deres præstationer. Hos Guerilla Cambridge er de forventningsfulde omkring spillets multiplayer:

”Holdet hos Guerilla Cambridge har givet en masse blod, sved og tårer for at gøre Mercenarys multiplayer-pakke til den mest avancerede oplevelse til dato på Playstation Vita. Vi er meget spændte på udgivelse, men vi tror, den åbne beta bestemt vil holde dig ved indtil september!”

Den åbne beta-periode slutter den 3. september, dagen før Killzone: Mercenarys udgivelse.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her