Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning får udgivelsesdato

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 7. juli 2020 - kl. 18:42
Del denne artikel:
1 3

Remaken af Kingdoms of Amalur: Reckoning udkommer til september - og en helt ny udvidelse lander til næste år. Mere info og ny trailer her.

Kingdoms of Amalur: Reckoning udkom tilbage i 2012 til PlayStation 3, Xbox 360 og PC og det skulle have været starten på en stor fantasy fortælling fra forfatter R.A. Salvatore, Oblivion lead designer Ken Rolston og Todd McFarlane.

Kingdoms of Amalur: Reckoning blev dog en kommerciel fiasko og den planlagte efterfølger, og et online rollespil, som udspillede sig i Amalurs verden, blev skrottet og udviklerne hos 38 Studios blev lukket. Spillet fejlede dog ikke noget, vores søstersite Xboxlife gav det tilbage i 2012 et solidt 8-tal og det har THQ Nordic også set, da de for noget tid tilbage, købte rettighederne til Kingdoms of Amalur.

Nu er en remake på så vej, med det tåbelige navn Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning. Remaken udkommer til PlayStation 4, Xbox One og PC den 8. september og remaken vil indeholde opdateret grafik, opdateret gameplay og nyt indhold.

Mest interessant er måske, at der er en ny udvidelse på vej med navnet Fatesworn, som vil udkomme engang i 2012.

Se Kingdoms of Amalur: Re-Reckoning traileren nedenfor.
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.