LittleBigPlanet-udvikler i gang med projektet Hunger

Skrevet af: Tobias Thybo - 21. maj 2014 - kl. 16:58
Del denne artikel:
2 0

Svenske Tarsier Studios har fået sig en halv million kroner til at arbejde på deres projekt Hunger i tæt samarbejde med Sony.

Hunger er navnet på et helt nyt projekt af det svenske Tarsier Studios, der var med til at udvikle LittleBigPlanet til PS Vita. Hunger er endnu ikke fastlagt til nogen bestemte konsoller, men ifølge Tarsier Studios pressemeddelelse arbejder det 40-mand store hold tæt sammen med Sony Computer Entertainment. I pressemeddelelsen beskrives Hunger således:

Hunger er et tredjepersons action-adventure i 3D med elementer af stealth og udforskning. En ni-årig pige ved navn Six bliver kidnappet hjemmefra og tvunget til at arbejde i The Maw – et surrealistisk undervandsferiested, der plejer den magtfulde elites forgodtbefindende. Da Six ved skæbnens ironi får muligheden for sin frihed, tager hun på en rejse gennem den bizarre og uforudsigelige verden The Maw og får et indblik i den moderne lykkes korrupte hjerte.


500.000 danske kroner er Tarsier Studios blevet tildelt af Nordic Games i udviklingen af Hunger. Der er stadig ikke nogen informationer om udgivelsesdatoer for den nye titel.

PSlife Share!
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.