Mass Effect Trilogy spottet hos onlineforhandler

Skrevet af: Jesper Thuesen - 28. april 2014 - kl. 18:11
Del denne artikel:
2 0

Der har tidligere været rygter omkring et remake af Mass Effect trilogien og nu kaster en chilensk forhandler brænde på rygtebålet.

Mass Effect trilogien var et massivt hit på den sidste generation af konsoller, og mange ville med garanti tage en tur igennem universet endnu engang, hvis spillet udkom i en remake-udgave.

BioWare har tidligere udtalt, at man kigger på et remake internt og det har en chilensk onlineforhandler af computerspil taget meget bogstaveligt.

Således tager forhandleren Zmart imod forudbestillinger af PlayStation 4-udgaven af Mass Effect Trilogy, dog uden at specificere indhold eller udgivelsesdato.

Spørgsmålet er, om der er tale om en forhastet beslutning eller om Zmart-folkene ved noget, som vi ikke gør. Vi kan kun krydse fingre.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her