Massevis af nyt om Mass Effect i løbet af den næste måned

Skrevet af: Jesper Thuesen - 15. juli 2014 - kl. 18:14
Del denne artikel:
6 0

Hvis du synes at Biowares E3 præsentation af Mass Effect universet var en smule for overfladisk så fortvivl ej, Bioware har meget mere Mass Effect i ærmet.

Når Gamescom løber af stabelen om en måneds tid, så vil der være massevis af lækkerier til fans af Mass Effect serien. For modsat E3, hvor Biowares taletid om Mass Effect 4 var yderst begrænset, så vil der være en hel præsentation tilegnet det næste Mass Effect spil.

Vi forventer således at kunne bring en del nyt om Mass Effects næste kapitel, og det kunne da være lækkert at få mere at vide om, hvilke eventyr vi skal begive os ud i næste gang.

Men allerede inden Gamescom vil Bioware have Mass Effect lækkerier med på tur. Dette sker til Comic Con om et par ugers tid, hvor der vil være massevis af guf til Mass Effect fans.

I en session kaldet Charting af Course: Developing the Next Mass Effect vil Bioware svare på spørgsmål omkring Mass Effects næste udgivelse ligesom de vil dele en masse information omkring, hvordan man formår at forny et meget populært spil, uden at bevæge sig for langt væk fra kernekonceptet.

Bioware vil i denne forbindelse gerne have dine input med på vejen og i en ny spørgeskemaundersøgelse modtager Bioware gerne dine input til, hvad der skal vægtes højest i det kommende Mass Effect spil.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.