Max Payne vender tilbage

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 7. april 2022 - kl. 08:34
Del denne artikel:
5 2

Remedy Entertainment har annonceret, at de vil lave to remakes af det originale Max Payne og af Max Payne 2: The Fall of Max Payne til PlayStation 5. Mere her.

Finske Remedy Entertainment har på Twitter annonceret, at de i samarbejde med Rockstar Games vil lave to remakes af Max Payne og Max Payne 2: The Fall of Max Payne.

Begge spil vil være bygget i Northlight spilmotoren, som også ligger bag Control og det kommende Alan Wake 2. Der er altså ikke tale om remasters men fulde remakes, der bliver bygget op fra grunden med respekt for originalerne, der udkom henholdsvis i 2001 og 2003.

Rockstar vil stå for udgivelsen og founder Sam Houser siger:
We were thrilled when our long-time friends at Remedy approached us about remaking the original Max Payne games. We are massive fans of the work the Remedy team has created over the years and we can’t wait to play these new versions.


Max Payne 3 er ikke en del af denne remake opgave og det var heller ikke Remedy der stod bag det spil, der i virkeligheden ikke havde meget med de to forgående spil at gøre. Så det er egentlig helt fint at det ikke bliver genoplivet.

Der er ingen releasedato på de to remakes endnu, men de er begge annonceret til PlayStation 5, Xbox Series X/S og PC.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.