Mere nyt om kommende Metro-samling til PlayStation 4

Skrevet af: Morten Rask - 22. maj 2014 - kl. 19:09
Del denne artikel:
6 0

Deep Silver har været ude med flere informationer om deres kommende Metro-samling, og har samtidig frigivet annonceringstraileren dertil.

I starten af april kunne Deep Silver bekræfte at rygterne var sande, Metro 2033 og Metro: Last Light vil blive genudgivet på PlayStation 4 under navnet Metro: Redux. Nu er de så klar med flere informationer om den kommende samling, samt en officiel annonceringstrailer som kan ses i bunden af nyheden.

Blandt ændringerne i samlingen, finder vi naturligvis et grafisk ansigtsløft, med forhøjet opløsning i begge spil, forbedret lyssætning og flottere effekter. Herudover er gameplayet også blevet opdateret, med forbedringer til fjendernes kunstige intelligens, og justeringer til både kamp- og stealth elementerne i spillene.

Nye Play Styles gør det også muligt at få lignende oplevelser i begge spil. Metro 2033 indeholdt mere survival-horror orienteret gameplay, som nu kan opleves i Metro: Last Light med Survival Play Style, og Metro: Last Light lå i den mere action-orienterede ende af skalen, som vil kunne gengives i Metro 2033 med Spartan Play Style.

Spillene vil kun kunne købes separat på PlayStation Store, men kan købes samlet både hos den lokale spilforhandler og på PlayStation Store. De udkommer på PlayStation 4 i løbet af sommeren.

Se annonceringstraileren til Metro Redux her
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.