Metro Exodus udsat til 2019

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 16. maj 2018 - kl. 15:18
Del denne artikel:
1 0

Deep Silver og 4A Games har i dag meddelt, at Metro Exodus er blevet udsat til starten af 2019.

Metro Exodus blev annonceret på E3 messen sidste år og bortset fra en trailer til The Game Awards, der har været lidt stille omkring projektet.

Deep Silver og ukrainske 4A Games forsikrer os dog om, at spillet skrider fint fremad. Alligevel har man taget beslutningen om at forsinke spillet til første kvartal næste år, for at være helt sikker på, at kunne levere den bedste spiloplevelse overhovedet, som det lyder fra Deep Silver og 4A Games.

Der bliver også nævnt i pressemeddelelsen, at man har kigget på annonceringer fra konkurrerende produkter og man har måske indset, at kalenderen dette efterår er for tæt pakket med store udgivelser som Call of Duty: Black Ops 4, Red Dead Redemption 2 og formentlig et nyt Battlefield.

På E3 messen i næste måned vil der blive fremvist nyt gameplay fra Metro Exodus - så kan vi da i det mindste se frem til det.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.