Microsoft køber Bethesda

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 21. september 2020 - kl. 19:55
Del denne artikel:
8 3

Microsoft har købt Bethesda Softworks i hvad der betegnes som verdens største opkøb i spilindustrien. Hvad betyder det for Sony og PlayStation?

Microsofts samling af spiludviklere er i dag vokset betragteligt. Microsoft har opkøbt Bethesda Softworks moderselskab ZeniMax Media og får dermed også kontrol over Bethesda Softworks og alle tilhørende spilserier og udviklerteams. Prisen skulle angiveligt være 7,5 milliarder dollars, eller 47,5 milliarder kroner.

Det betyder, at spilserier som Doom, Fallout, The Elder Scrolls, The Evil Within, Wolfenstein, Dishonored og Prey nu kommer på Microsofts hænder og at teams som Bethesda Softworks, Bethesda Game Studios, id Software, Arkane Studios, MachineGames, Tango Gameworks og andre, og i alt 2.300 medarbejdere, nu kommer under Microsofts vinger.

Hvad kommer det til at betyde for kommende multiplatform spil som Ghostwire: Tokyo (Tango Gameworks) og Deatloop (Arkane Studios). Eller et kommende Fallout og et nyt Wolfenstein? Deathlook er i øjeblikket udskudt til 2021 og tids-eksklusivt til PlayStation 5? Denne eksklusivitet kunne man godt forestille sig forsvandt, mens spillet stadig vil udkomme til PlayStation 5.

Der er endnu ikke noget officielt fra Microsoft om dette, men hvis man kigger historisk på det, så kan det gå begge veje. Da Microsoft købte Minecraft skaberen Mojang, fortsatte Minecraft med at være tilgængelig på PlayStation og tilbage i maj udkom Minecraft Dungeons samtidigt på Xbox, PlayStation 4, Switch og PC. På den anden side er Senua’s Saga: Hellblade 2 (efterfølgeren til fremragende Hellblade: Senua's Sacrifice) eksklusivt til Xbox og PC, efter Microsoft købte folkene bag hos Ninja Theory.

Det er noget af et overraskende move af Microsoft, som giver dem kontrol over en række stærke spilserier og i alt 8 udviklerhuse. Hvad tænker du om dette move? Hvad tror du, at det kommer til at betyde på PlayStation? Er det noget vi kommer til at mærke?

PSlife Share!
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her