NBA Live 15 bekræftet til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 6. juni 2014 - kl. 11:05
Del denne artikel:
6 0

EA Sports prøver igen med deres basketserie, som sidste år fik en del kritik af anmeldere og spillere.

Electronic Arts har annonceret, at NBA Live 15 vil udkomme til PlayStation 4 og Xbox One d. 7. oktober i år, samme dag som 2K Games' NBA 2K15.

Og EA skal virkeligt gøre sig umage, for ikke igen at blive kørt fuldstændigt over af konkurrenten, for NBA Live 14 mødte massiv kritik af stort set samtlige anmeldere, og scorer i øjeblikket blot 43 af 100 mulige point på Metacritic.

EA lover dog, at man har taget kritikken til sig, og Sean O'Brien fra EA's produktionshold fortæller, at man udover grafikken også har kigget på spillets dybde og finish. Blandt andet udpeger han spillets flow og respons på spillerens handlinger, som nogle af nøgleelementerne.

Om det lykkes EA at rette op på sidste års svipser må vi vente til oktober med at finde ud af.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.