Nordisk Film køber Just Cause udvikler

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 31. maj 2018 - kl. 19:40
Del denne artikel:
1 3

Det er i dag blevet annonceret, at Nordisk Film har købt Avalanche Studios i deres største handel nogensinde.

I april 2017 erhvervede det Egmont-ejede Nordisk Film en minoritets-ejerandel i Avalanche Studios og i dag for 660 millioner kroner købt de resterende aktier i selskabet. Det sker som led i en strategisk satsning og der er tale om den største enkeltstående handel nogensinde for Nordisk Film, der på 18 måneder har investeret op mod én mia. kroner i spil-studier.

Foruden Avalanche Studios, har Nordisk Film minoritets-ejerskaber i fire andre nordiske spil-studier, nemlig svenske Star Stable Entertainment og de danske Flashbulb Games, Multiverse og Reto Moto.

Avalanche Studios har 320 medarbejdere i Stockholm og New York og har netop annonceret, at det også åbner et kontor i Malmø. Avalanche Studios udgav i 2015 både Mad Max og Just Cause 3 og det blev tidligere på måneden annonceret, at de arbejder side om side med id Software på det kommende Rage 2 for Bethesda.

Allan Mathson Hansen, som er koncerndirektør i Nordisk Film siger:
“I Nordisk Film og Egmont vil vi øge vores position inden for gaming, som oplever stor global vækst, og vores mål er at investere i en betydelig portefølje af gaming-selskaber. Vi har været medejere af Avalanche Studios i et år, og selskabet har imponeret os. Vores engagement i Avalanche Studios viser, at vi er klar til flere substantielle og langsigtede investeringer inden for dette område.”


Nordisk Films køb af Avalanche Studios bliver endeligt gennemført med udgangen af juni 2018.

PSlife Share!
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.