Nordjysk landmand fik leveret Ghost Recon Wildlands med drone

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 22. maj 2017 - kl. 15:41
Del denne artikel:
1 0

I forbindelse med lanceringen af Ghost Recon Wildlands, afholdte Ubisoft i Danmark en konkurrence om at få spillet leveret med drone - se her, hvordan det foregik.

Ubisoft vil som den første virksomhed i Danmark sende pakker med droner. Den idé blev lanceret og testet i forbindelse med udgivelsen af Ghost Recon Wildlands, i et samarbejde mellem Ubisoft og Coolshop. Alle interesserede kunne skrive sig op på nettet og deltage i lodtrækningen om at få leveret spillet med drone.

Flere end 1600 skrev sig op i håbet om at få Ghost Recon Wildlands leveret med det flyvende postbud, men det blev den nordjyske landmand Martin Dunker, der trak det længste strå. Martin Dunker siger:
Jeg vinder næsten aldrig noget, så endelig blev det min tur. Og hvor fedt er det ikke at få et spil leveret med en drone lige til traktørdøren?


Det kunne lyde som et rent PR-stunt, men der er måske en dybere mening med det hele, både for Ubisoft og Coolshop; Marianne Winding, PR manager hos Ubisoft sagde i forbindelse med lanceringen af konkurrencen:
Droner giver nogle unikke muligheder, som er oplagte at udnytte. Vi har set, hvordan droner har revolutioneret videoområdet så hvorfor ikke afprøve mulighederne indenfor pakkeomdeling?


Se hvordan leveringen foregik i videoen nedenfor - og du kan læse vores anmeldelse af Ghost Recon Wildlands her.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.