Ny NBA Playgrounds gameplay trailer

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 13. april 2017 - kl. 10:05
Del denne artikel:
0 1

Hvis du savner spil som NBA Street, så kan du godt glæde dig til NBA Playgrounds – se den nye gameplay trailer her.

NBA Playgrounds kommer fra Saber Interactive og det er netop inspireret af spil som NBA Street og NBA Jam – og i dag er den første gameplay trailer blevet frigivet.

CEO hos Saber Interactive, Matthew Karch, har i samme omgang løftet lidt af sløret for nogle af spillets features. Man kan naturligvis lave en lang række forskellige fede dunks og layoups, men det er ikke lige meget hvordan man gør det. NBA Playgrounds vil have noget som hedder ”Lottery Pick”, som er en bonus man opnår, når ens Lottery Bar er fyldt helt op.

Denne bonus kan for eksempel være at man i en kort periode kan hoppe ekstra højt når man skal dunke, at man får dobbelt point når man scorer en 3-pointscoring eller at bolden begynder at lyse blå, som gør, at man bedre kan ramme kurven. Nok spiller man efter gadens regler i NBA Playgrounds, men vil man have adgang til disse Lottery bonusser, skal man lige tænke sig om en ekstra gang, inden man spiller beskidt og groft, da man bliver belønnet for rent spil.

Efterhånden som man spiller NBA Playgrounds, belønnes man med nye spillerpakker, som giver adgang til både nuværende og pensionerede spillere, hvor mange af dem har deres egne unikke moves og de kan alle opgraderes.

NBA Playground vil kunne spilles alene og i multiplayer både lokalt og online. Spillet er planlagt til at udkomme i løbet af maj måned til PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch og PC.

Se den nye gameplay trailer nedenfor.
Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.