Nyt Darksiders stadig langt væk

Skrevet af: Tobias Thybo - 22. august 2013 - kl. 22:23
Del denne artikel:
1 0

Selvom licensen til Darksiders-serien blev opkøbt af Nordic Games i fallitboet THQ, er planerne om fortsættelser stadig på et tidligt stadie.

En tredje udgivelse i Darksiders-universet har stadig lange udsigter, siger Reinhard Pollice fra Nordic Games til Joystiq. Mediet skriver, at fans skal forberede sig på at tælle år nærmere end måneder, før en udgivelse bliver klar. Nordic Games er i dialog med medarbejdere fra den originale udvikler Vigil Games Team, men eftersom en ”bestemt kernedel” af det originale hold befinder sig hos Crytek US, går udviklingen stadig langsomt.

"Det tager længere tid end forventet at hente alting sammen, fordi ved THQ, er der ikke mange mennesker."

Selvom både Darksiders 1 og 2 i henholdsvis 2010 og 2012 klarede sig fint hos både anmeldere og fans, så var det ikke nok til at redde de amerikanske ejere hos THQ. Til gengæld var håbet lysegrønt for fansene, da Nordic Games opkøbte licenserne til Darksiders sammen med MX vs ATV, Red Faction og Titan Quest i april. Og ifølge Reinhard Pollice kan MX vs. ATV og Titan Quest være noget tættere på en ny udgivelse end Darksiders:

”Der er bare et stort fællesskab, der venter på de næste ting for det. Vi arbejder lige nu med forhenværende folk fra Rainbow Studios for at evaluere, hvad der er muligt, hvordan vi tager det videre. Vi tror, dette kan blive noget, hvor vi kan starte noget mere nyligt.”

Reinhard Pollice siger også, at det er svært for Nordic Games at arbejde med næstegenerationsprojekter af økonomiske årsager, men at man taler med både Sony og Microsft og har udviklingsudstyr.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.