Nyt indhold og opdatering på vej til Hitman

Skrevet af: Hoder Jensen - 1. juni 2017 - kl. 23:09
Del denne artikel:
0 1

Hitman er ikke dødt, i dag har io-interactive annonceret masser af nyt indhold for juni måned til spillet, samt annonceret en ny opdatering.

Selv om danske io-interactive gennemgår en turbulent tid med Hitman, som desværre har betydet en stor fyringsrunde hos udvikleren, så er der stadigvæk nyt indhold på vej til det populære spil, men muligvis også det sidste nye indhold.

Allerede i morgen rammer der 2 nye "Escalation Contracts", en til Sapienza og en til Bangkok. Begge kontrakter indeholder forskellige missioner, mål, våben og andre skjulte overraskelser.

Også i morgen rammer der 10 nye "Featured Contracts", som er kontrakter lavet af andre Hitman spillere, som IO har fundet specielt gode.

PSlife Share!

Senere i juni rammer den 25'ende, men også sidste "Elusive Target", som vil være til rådighed i 10 dage. Man kan så spekulere i hvorfor det bliver den sidste "Elusive Target", men uden flere informationer fra IO og Square Enix om Hitman's fremtid, må vi afvente og se om det holder vand, eller om sæson 2 til spillet stadigvæk kommer.

Hvad der dog også kommer senere i Juni, er en opdatering til selve spillet, som udvikleren ser frem til at snakke mere om, men dog uden at levere nogle detaljer nu. Hvis det er enden for Hitman nu, kan man håbe de måske tilføjer muligheden for at spille nogle af de gamle "Elusive Targets", men vi holder øje med flere detaljer fra io.

Log ind og stem
1
Der er 1 bruger som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.