PES 2014 udkommer før FIFA 14

Skrevet af: Tobias Thybo - 22. august 2013 - kl. 00:31
Del denne artikel:
0 0

Fra den 20. september vil PES 2014 være at finde i butikkerne, mens en demo af fodboldspillet vil kunne prøves fra den 11. september.

De seneste år har japanske Konami kæmpet med næb og kløer for at fratage FIFA-serien dets monopol på fodboldspil. Og selvom deres Pro Evolution Soccer-serie ikke kommer til den nye konsolgeneration i år, ser det ud til, at Konami ikke ar tænkt sig at give kampen om den nuværende op. Mens FIFA 14 i går blev sat til at udkomme den 26. september, kan PES 2014 købes allerede den 20. september i Europa.

Samtidig sørger Konami for, at det bliver muligt at prøve en demo fra den 11. september – en demo, siger, Konami, der vil indeholde adskillige klubber og en træningssession. Konami fortækker også, at PES 2014 vil blive opdateret jævnligt for blandt andet holdændringer og spillertrøjer.

PES har alle dage haft en dedikeret fanskare, men netop dette års version kunne meget vel blive den omvæltning, en stor del af de fodboldelskende spillere har ventet på. Den nye FOX-motor har blandt andet givet spillets animationer en større overhaling. Du kan se en trailer af de nye funktioner i PES 2014 her.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.