Justeret brugergrænseflade, folder sortering, forbedringer til biblioteket, opdatering af både Quick og Share menuerne. Sony har lovet masser af godter med Playstation 4 System Software Update 4.00, og tirsdag den 13. september skulle de så levere varen.
Udover ovennævnte, så opdateres maskinen også med en række features og forbedringer i forhold til grafisk output. De fleste af disse sker som følge af den snarlige lancering af Playstation Pro, og omhandler primært streaming. En af de mere interessante nye features er High Dynamic Range (HDR), der efter opdateringen vil kunne justeres i system menuen under Video Output Settings.
Socialt og informativt sker der også nyt på næsten alle fronter. Det bliver blandt andet nemmere at se hvad vennerne har hygget sig med på Playstation 4, ligesom indholdsinfo panelerne også har fået en overhaling.
Sidst, men ikke mindst, så tilføjes en såkaldt Data Transfer funktion, der skal gøre det nemmere at migrere fra en Playstation konsol til en anden, inklusiv fra Playstation 4 til Playstation Pro.
Alle detaljer om Playstation 4 System Software Update 4.00 kan læse på
Playstation.Blog (engelsk).