PlayStation 4, PC og Xbox One har fokus i Call of Duty

Skrevet af: Jesper Thuesen - 5. maj 2014 - kl. 09:10
Del denne artikel:
0 0

Call of Duty: Advanced Warfare tager den populære spilserie ind i fremtiden og spillets udvikler gør det samme.

Ifølge en række medier, herunder blandt andet GameInformer, som er den primære kilde, fortæller her til morgen, at Sledgehammer Games, som er primærudvikler på Call of Duty: Advanced Warfare, alene har fået til opgave at udvikle til PlayStation 4, PC og Xbox One.

Årsagen skulle være, at Activision ønsker at få det optimale ud af de nye konsolkræfter, hvorfor de lader Sledgehammer Games fokusere på den nyeste konsolgeneration.

Der nævnes intet om, hvem udvikleren til PlayStation 3 og Xbox 360 vil være, men Activision skulle ifølge GameInformer forsikre, at spillet også vil udkomme til disse konsoller.

Tidligere på året søgte Activision-studiet High Moon Studios en person til at arbejde på et "højt profileret førstepersons skydespil til PlayStation 3 og Xbox 360", så måske det bliver High Moon, der tager tjansen til disse konsoller.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her