PlayStation 4 prisfald annonceret for Europa

Skrevet af: Hoder Jensen - 21. oktober 2015 - kl. 17:21
Del denne artikel:
1 0

PlayStation 4 falder i pris for første gang i Europa siden dens lancering i 2013, klar til julen hvor der traditionelt bliver solgt lidt ekstra konsoller.

For et par uger siden blev prisen på PlayStation 4 sat ned i USA og nu er tiden kommet til Europa og dermed Danmark.

PlayStation Europe har i dag meldt ud at PlayStation 4 er sat ned til 349.99€ fra 399.99€ i Europa for 500GB standard udgaven. Der går som regel et par dage inden prisen slår igennem hos de danske forhandlere, hvor man så kan forvente at prisen i Danmark falder med ca. 350 kr.

Med dette prisfald kommer PlayStation 4 ned på samme prisniveau som Xbox One og kun ca. 400 kr fra Wii U. Man må dermed forvente et par ekstra PlayStation 4 konsoller under juletræerne i år.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.