PlayStation 4 spil vil alligevel ikke æde din harddisk op

Skrevet af: Morten Rask - 30. oktober 2013 - kl. 12:51
Del denne artikel:
6 0

I det seneste stykke tid har vi hørt om obligatoriske installationer af PS4-titler der fylder det meste af harddisken, men det viser sig nu at det ikke helt er tilfældet alligevel.

I takt med at spiluniverserne bliver større, så bliver de påkrævede installationer for disse spil også større. Senest har vi hørt om lanceringstitlerne Battlefield 4, Knack og Killzone: Shadow Fall, der alle kræver mellem 35-40 GB installation på harddisken. Men alligevel bliver der ingen grund til at skifte den indbyggede 500 GB harddisk ud foreløbig, da det viser sig at selvom spillene kræver den plads på harddisken, så vil de ikke anvende det hele på én gang, men i stedet cache det løbende.

Det har Shuhei Yoshida bekræftet på Twitter, hvor han skriver følgende:



Det betyder kort sagt, at imens du spiller, så vil dit spil løbende både installere og slette data, hvilket både kommer til at spare på den værdifulde harddisk-plads og installationstid.

Opdatering: Ved nærmere udspørgelse viser det sig at Shuhei Yoshida anvender udtrykkene ”cache” og ”installere” til at beskrive den samme funktion, så hele spillet vil stadigvæk blive installeret løbende imens man spiller, dog vil data ikke blive slettet, medmindre brugeren selv gør det.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.