PlayStation 5 når knap 8 millioner solgte

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 28. april 2021 - kl. 20:32
Del denne artikel:
4 3

Nok har der været mangel på maskiner, men PlayStation 5 slår alligevel PlayStation 4’s salgstal. Mere her.

Siden lanceringen i midten af november sidste år og frem til 31. marts i år, har PlayStation 5 solgt 7,8 millioner enheder og slår dermed lige akkurat PlayStation 4, som solgte 7,6 millioner enheder i samme tidsrum da den udkom.

I 2020 kom der 4,5 millioner maskiner på markedet, mens der i starten af 2021 blot kom 3,3 millioner maskiner til salg, men PlayStation 5 kunne have solgt langt mere, da de bliver revet væk så snart Sony kan levere. Der må være nogle pengemænd hos Sony, der river sig i håret over den uholdbare situation, når de ser en potentiel enorm indtjening smutte mellem fingrene på dem, fordi at de ikke kan levere maskiner nok.

Har du været så heldig at få fat i en maskine?
Log ind og stem
3
Der er 3 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.