PlayStation 5 specifikationer afsløret

Skrevet af: Hoder Jensen - 18. marts 2020 - kl. 19:04
Del denne artikel:
0 6

Sony har netop overstået en tekniske gennemgang af hardwaren der sidder i PlayStation 5 og hvad det kommer til at betyde, når konsollen lander i slutningen af 2020.

Sony har netop fremvist en 52 minutter lang video om hardwaren der sidder i PlayStation 5, som kan ses i bunden af denne nyhed. Det er værd at bemærke, at videoen er meget teknisk, da den oprindeligt var ment som en præsentation til det aflyste GDC, som er en konference for spil udviklere.

Der er derfor ingen nye informationer om spil, pris, Dualshock 5 eller hvordan PlayStation 5 kommer til at se ud. Men der kom en masse tekniske detaljer ud, bl.a. konsollens specifikationer, som ser sådan her ud:

CPU: AMD 8x Zen 2 Cores @ 3.5GHz (variabel hastighed)
GPU: 10.28 TFLOPs, 36 CUs @ 2.23GHz (variabel hastighed)
GPU arkitektur: Speciel-designet RDNA 2 fra AMD
Memory/Interface: 16GB GDDR6/256-bit
Memory båndbredde: 448GB/s
Intern lagring: Speciel-designet 825GB SSD
IO hastighed: 5.5GB/s (rå), typisk 8-9GB/s (komprimeret)
Udvidelse af lagring: NVMe SSD slot
Ekstern lagring: USB harddisk support
Optisk drev: 4K UHD Blu-ray drev

CPU og GPU
PlayStation 5 kommer med en speciel-designet CPU og GPU fra AMD, sammen med 16GB GDDR6 ram der har hardware support for raytracing. Det bliver et massivt hop op fra PlayStation 4 og mere end dobbelt så hurtigt som PS4 Pro. Raytracing er en teknologi som giver mere realistisk lys i spil, hvor genskær fra lys kan reflektere i flere overflader end man har set før.

Intern lagring
Den interne lagring bliver ikke bare hurtig, men det hurtigste man kan få markedet i dag. PlayStation 5 kommer med 825GB intern plads, der er så hurtigt, at det åbner nye muligheder op for spil udviklerne. Så ingen akavet elevatorture mere, eller smalle passager man skal igennem, for at skjule indlæsning i baggrunden. Men det betyder også at baner i spil kan designes helt anderledes, med mere åbenhed og mange flere detaljer og med mindre belastning på CPU og GPU'en, da det kan indlæses direkte fra lagring af. Den interne plads kan udvides via NVMe PCI-E 4.0 drev, som er nyeste standard inden for NVMe, hvor NVMe har været brugt i PC og Mac igennem de sidste 4-5 år. Dog oplyser Sony at det skal være certificeret drev, for at sikre de er hurtige nok, men man slipper for at skulle købe speciel lavet drev fra Sony af. Man kan godt udvide pladsen via en USB harddisk, men det kan kun bruges til PlayStation 4 spil.

Bagudkompatibilitet
Bagudkompatibilitet med PlayStation 4 spil blev nævnt igen og bekræftet, dog ingen henvisning til support for ældre PlayStation spil. Mark Cerny som stod for præsentationen, nævnte at de havde testet de 100 mest spillet PlayStation 4 spil og næsten alle virkede uden problemer på PlayStation 5. Selv med den ekstra hastighed som PlayStation 5 tilbyder, hvilket betyder bedre afvikling af PlayStation 4 spil, og i større stil end vi så med boost mode på PS4 Pro. Men man skal bemærke at der blev sagt næsten, så ikke alle spil vil virke, så nogle få vil kræve opdateringer for at køre ordenligt på PlayStation 5.

3D lyd
En anden vigtig del af dagens præsentation var 3D lyd. PlayStation 5 kommer med en ny 3D lydmotor kaldet Tempest Engine, der skulle give uhørt god 3D lyd, selv på et lydsystem med 2 højtalere. Hvor godt det kommer til at virke, må tiden vise pga. det er svært at demonstrere over internettet, men det er et område som Sony og arkitekten bag PlayStation 5, Mark Cerny, har stor fokus på. Personligt vil jeg byde god virtuel-3D lyd velkommen, da opsætninger med 6 højtalere ikke er praktisk alle steder og lange spil-sessioner med headsets er ikke det mest behagelige.

Konklusion
Det er svært at lave en rigtig god konklusion på dagens tekniske fremvisning, ud over at PlayStation 5 bestemt bliver kraftig. Men vi kender ikke til designet af konsollen, hvordan dens kølesystem kommer til at fungere, som har noget at sige for hvor stille eller larmende den bliver. Og vi kender ikke noget til prisen, det kunne dog tyde på at Sony sigter efter PlayStation 5 skal være billigere end Microsoft Xbox Series X. Årsagen til dette, er at GPU'en der kommer til at sidde i PlayStation 5 bliver ca. 15% langsommere end den man finder i Xbox Series X, men så omvendt er den interne lagring i PlayStation 5 næsten dobbelt så hurtig, hvilket frigører belastning på CPU og GPU'en, samt 3D lyd systemet i form af Tempest Engine kræver også speciel-chips i PlayStation 5.

Vi kan ikke gøre andet, end at se frem til atflere detaljer kommer ud fra Sony, bl.a. en udgivelsesdato og ikke mindst om de kommende spil til konsollen, for det er trods alt spillene som er de vigtigste.
Log ind og stem
6
Der er 6 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her