Playstation Now på vej til PC

Skrevet af: Nicolai Hansen - 23. august 2016 - kl. 22:50
Del denne artikel:
7 0

Sonys spil streaming service har vokseværk, og rykker nu videre til flere platforme og geografiske områder. Om Danmark er et af disse vides endnu ikke.

Tidligere på måneden gik der rygter om, at Sonys spil streaming service, Playstation Now, snart ville komme til PC. Nu har Sony officielt bekræftet rygterne.

Vi er glade for at kunne annoncere, at Playstation Now nu hopper til PC. Applikationen starter i dele af Europa, og følger kort efter trop i Nord Amerika


Samtidig annoncerede Sony også en DualShock 4 USB Wireless Adaptor, så det bliver muligt at slutte sin DualShock 4 controller til Windows PC og Mac. Computeren som servicen skal afvikles på skal helst have en 3.5 GHz Intel Core i3, 3.8 GHz AMD A10 eller hurtigere processor, og dertil 2GB ram.

Playstation Now har indtil videre kun været tilgængelig på Playstation 4, PS TV samt udvalgte TV, og det kun i USA, Canada og England. Om vi snart får glæde af servicen her i lille Danmark vides ikke, men med udrulning i dele af Europa, så er håbet da lyseblåt.

Den fulde annoncering, samt krav til computer, kan læses på blog.us.playstation.com.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her