Playstation Plus bliver dyrere

Skrevet af: Nicolai Hansen - 22. august 2016 - kl. 23:09
Del denne artikel:
30 0

Om præcis en måned, den 22. september, stiger prisen på Playstation Plus i USA. Det vides ikke pt. om de danske priser også stiger.

I en opdatering til august måneds Playstation Plus spil, har Sony annonceret at prisen på PS+ kommer til at stige med virkning fra den 22. september. Selvom Europa ikke nævnes i opdateringen, er det nærliggende at tro, at vi også for fremtiden skal betale mere for servicen.

Med start den 22. september, 2016 vil prisen for et 12 måneders PlayStation Plus medlemskab blive ændret til $59.99 USD / $69.99 CAD, og $24.99 USD / $29.99 CAD for 3 måneder. Prisen for en enkelt måned i Canada vil blive ændret til $11.99 CAD, og forblive $9.99 USD i USA. Hvis du allerede er medlem vil de nye priser blive effektueret, hvis dit medlemskab skal fornyes på eller efter ovennævnte dato.

Et forsigtigt gæt på en ny dansk pris vil nok ligge omkring 475 kroner, altså cirka 100 kroner mere end i dag. Opdateringen kan læses i sin helhed på blog.us.playstation.com (engelsk).
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.