PlayStation Plus spil for juni lækket

Skrevet af: Hoder Jensen - 26. maj 2017 - kl. 16:22
Del denne artikel:
7 4

Den tyrkiske PlayStation afdeling har afsløret juni måneds PlayStation plus spil til PlayStation 4 og det ser rigtig spændende ud.

Afsløringen af juni måneds PlayStation Plus spil skulle først ske på onsdag, men den tyrkiske PlayStation afdeling har været lidt for hurtigt på aftrækkeren og har derfor afsløret at PlayStation 4 ejere får det glimrende Life is Strange, samt Killing Floor 2, som udkom i slutningen af 2016 til fine anmeldelser.




Der går samtidigt rygter om en større ændring af PlayStation Plus, bl.a. pga. Sony selv har udtalt i et strategi møde (side 17) at de skal forbedre indholdet og gøre det mere tiltalende. Disse 2 spil er bestemt af højere kvalitet end normalt, og herfra kan vi kun håbe på at Sony vil forsætte med lignende kvalitet fremover.

Vi holder som altid øje med den officielle udmelding af PlayStation Plus spil fra PlayStation Europe, men det vil overraske os hvis det ikke viser sig at være Life is Strange og Killing Floor 2.
Log ind og stem
4
Der er 4 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.