PlayStation Plus stiger i pris for hele Europa

Skrevet af: Hoder Jensen - 28. juli 2017 - kl. 12:01
Del denne artikel:
15 0

PlayStation Plus er en nødvendighed hvis man vil spille online på PlayStation 4 og nu stiger servicen i pris, se de nye priser her.

PlayStation Plus landede oprindeligt tilbage i juni 2010 og var dengang en service som gav gratis spil og online plads til upload af savegames, men med lanceringen af PlayStation 4 blev servicen en nødvendighed for at kunne spille online. Efterfølgende har servicen været igennem meget kritik, for godt nok fik man også gratis spil med til PlayStation 4, men spillene var af meget blandet kvalitet og ikke på niveau med de spil der blev givet til PlayStation 3, samt servicen havde også en del stabilitets problemer tilbage i 2013 og 2014. Så selv om der var guldkorn imellem PlayStation Plus spillene som Rocket League, Resogun, Injustice: Gods Among Us, inFAMOUS: First Light og Transistor, så var der for meget af den samme type indhold.

Kigger man dog på indholdet af de gratis PlayStation Plus spil i 2017, så har det været rigtigt godt og samtidigt er selve PlayStation Network og dermed også online delen af PlayStation Plus været meget stabil over de sidste par år, hvilket er måske derfor at Sony sætter prisen op på PlayStation Plus nu, fordi servicen er for det meste vellidt hos mange.

Da PlayStation Plus landede tilbage i 2010 var det til en pris der hed 375 kr. per år og den pris har holdt indtil nu, dog har vi set stigninger på måned og kvartals abonnement priserne før, men de nye priser hedder dermed.

- Årligt ændres prisen fra Kr 375,00. til Kr 450,00. pr. år.
- Kvartalsvist ændres prisen fra Kr 159,00. til Kr 190,00. pr. kvartal.
- Månedligt ændres prisen fra Kr 55,00 til Kr 60,00. pr. måned.


De nye priser gælder fra den 31 august, så hvis man ikke har fået forlænget sit PlayStation Plus abonnement, er det et godt tidspunkt at få det gjort på.

Der går rygter på at PlayStation Now bliver en global service og del af den kommende firmware v5.0 til PlayStation 4 og samtidigt en del af PlayStation Plus. Dette kan måske forklare prisstigningen, hvilket vi bliver meget klogere på i slutningen af august. Det er også meget muligt at Sony ser den populære service som en mulighed for at tjene flere penge, de er trods alt firma der skal tjene penge, men det er i hvert fald sikkert at der kommer mere pres på kvaliteten af servicen, når priserne bliver sat op.

Giv dit synspunkt med i kommentarerne eller kig ind i vores forum, hvor snakken allerede går lystigt om denne prisstigning.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.