PlayStation Plus titler for april offentliggjort

Skrevet af: Hoder Jensen - 28. marts 2018 - kl. 23:59
Del denne artikel:
6 2

Sony har meldt ud hvilke titler vi får i april med PlayStation Plus og den næste måned byder på fine spil for PlayStation 4 ejere.

Så er det blevet tid til nye PlayStation Plus spil og atter igen er det PlayStation 4 som får de gode titler, men som det blev annonceret sidste måned, så er vi også begyndt på enden for PlayStation Plus spil til PlayStation 3 og PlayStation Vita.

PlayStation 4 ejere får Mad Max fra 2015, som faktisk er et glimrende spil, hvis man er til open world spil og store sandstorme. April måned byder også på Trackmania Turbo, der udkom i 2016 til gode anmeldelser. Trackmania Turbo har efterfølgende fået PS VR support, for folk med en stærk mave.

Til sidst er der Q*Bert Rebooted, som er crossbuy med PlayStation 3 og PlayStation Vita.

PlayStation 4


Mad Max
Trackmania Turbo

PlayStation 3


In Space We Brawl (PlayStation 4 også)
Toy Home

PlayStation Vita


99 VIDAS (PlayStation 4 og PlayStation 3 også)
Q*Bert Rebooted (PlayStation 4 og PlayStation 3 også)

De nye spil tilføjes på tirsdag i næste uge, den 3. april 2018 hvor de nuværende spil naturligvis bliver fjernet, så hvis man ikke har fået købt gratis marts måneds plus spil, er det ved at være sidste chance.

** Opdatering **
In Space We Brawl og 99 VIDAS er også crossbuy med PlayStation 4, så dermed er der hele 5 PS Plus spil til PlayStation 4.
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her