PlayStation Plus titler for februar annonceret

Skrevet af: Hoder Jensen - 30. januar 2019 - kl. 18:21
Del denne artikel:
6 5

Det er blevet tid til nye PlayStation Plus spil, som denne måned indeholder 2 store titler til PlayStation 4, en kæmpe titel til PlayStation 3 og en udvidelse af online plads til ens savegames.

Februar 2019 bliver den sidste måned hvor der kommer nye PlayStation Plus spil til PlayStation 3 og PlayStation Vita. Hvad det præcist kommer til at betyde for antallet af PlayStation 4 spil næste måned, ved vi pt. ikke, men hvad vi ved er at pladsen til lagring af online savegames i PlayStation Plus er blevet udvidet fra 10GB til 100GB.

Februar indeholder 4 spil til PlayStation 4, deriblandt første sæson af Hitman, som er obligatorisk for alle danskere at have spillet og Ubisofts action spil For Honor, hvor man kan lege ridder, viking eller samurai.

Et tip til Hitman, er at man kan opgradere Hitman 1 til at bruge Hitman 2's spilmotor og grafiske opdateringer. Fra Hitman af, hent Legacy Pack og Hitman 2 Prologue.

PlayStation 4 ejere får også Gunhouse og Rogue Aces, som er crossbuy med PlayStation Vita. Det er også værd at bemærke, at PlayStation 3 ejere slutter af med en lækkerbisken i form af Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots, et af de bedste spil udgivet til PlayStation 3.

PlayStation 4
For Honor
Hitman: The Complete First Season

PlayStation 3
Metal Gear Solid 4: Guns of the Patriots
Divekick (PlayStation Vita også)

PS Vita
Gunhouse (PlayStation 4 også)
Rogue Aces (PlayStation 4 også)

De nye spil kan downloade fra på tirsdag i næste uge, den 5. februar 2019, hvor de nuværende spil naturligvis bliver fjernet.
Log ind og stem
5
Der er 5 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.