Powers klar på PlayStation 4 i Danmark

Skrevet af: Hoder Jensen - 22. marts 2015 - kl. 14:11
Del denne artikel:
11 0

Sony's første PlayStation Original tv serie Powers, kan nu ses på PlayStation 4, hvor det er gratis for PlayStation Plus kunder.

Sidste år annoncerede Sony deres PlayStation Original indhold, som skulle levere egen produceret materiel til PlayStation Network og den første tv serie fra PlayStation Original er Powers, som netop nu er klar for PlayStation 4 ejere, også her i Danmark.

Powers er baseret på tegneserien af samme navn, der omhandler en verden fyldt med super helte og skurke, samt de politifolk som prøver at opklare og håndtere de overmenneskelige problemer. Sony's tv-serie fortolkning af tegneserien har Sharlto Copley, kendt fra District 9, i hovedrollen som politi detektiven Christian Walker, sammen med Deena Pilgrim, som spilles af Susan Heyward. Der er også blevet plads til skuespillere som Adam Godley, Eddie Izzard og Noah Tylor, så tv-serien er ganske pænt besat af kendte og dygtige skuespillere.

Første sæson af Powers er gratis for PlayStation Plus kunder og ved at hente Powers app'en til PlayStation 4 fra PlayStation Store, kan man nu se de første 4 afsnit fra den første sæson, som kommer til at indeholde i alt 10 afsnit. Ud over de 4 afsnit, er der også adgang til ekstra materiale, som er gratis for alle, der tager et kig bag serien, trailers og på hovedpersonerne.

PSlife Share!

Leveringen af videoen sker i her norden, i samarbejde med Viaplay og selve afspilleren virker fint. Som med andre streaming afspillere, så starter kvaliteten på videoen lavt nede, men ret hurtigt skrues der op for kvaliteten og afspilleren husker også hvor langt man er i et afsnit.

Skal du se Powers?
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her