Resident Evil: Revelations kommer til PS4 til efteråret

Skrevet af: Palle Havshøi-Jensen - 14. marts 2017 - kl. 07:53
Del denne artikel:
1 2

Capcom har annonceret, at Resident Evil: Revelations udkommer til blandt andet PlayStation 4 til efteråret. Mere info her.

Resident Evil: Revelations udkom oprindeligt på Nintendo 3DS tilbage i 2012 og blev efterfølgende udgivet på PlayStation 3, Xbox 360, PC og Wii U i 2013 – og nu, fire år senere, er spillet på vej til PlayStation 4 og Xbox One.

Resident Evil: Revelations udspiller sig i perioden mellem Resident Evil 4 og Resident Evil 5 og man følger hovedpersonerne Chris Redfield og Jill Valentine i deres kamp for at stoppe en flok terrorister i deres forsøg på at inficere verdenshavene med en dødelig virus.

Der vides ikke mere om de nye versioner endnu, for eksempel om de vil være opdateret til den nye og kraftigere hardware i PS4 og Xbox One – Capcom har dog meddelt, at de snart vil komme med mere information.

PSlife Share!
Log ind og stem
2
Der er 2 brugere som med til at gøre PSlife et bedre sted, ved at vurdere vores indhold.
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.
Følg PSlife her