Rockstar klar med nyheder i løbet af et år

Skrevet af: Tobias Thybo - 14. maj 2014 - kl. 12:28
Del denne artikel:
13 0

Om det så bliver GTA, Red Dead eller noget helt tredje, så regner Rockstar med at kunne udgive noget nyt inden marts næste år.

Spilmastodonten Rockstar Games arbejder på at blive færdige med en nyhed, der skal udkomme i løbet af dette regnskabsår, hvilket løber fra april i år til marts 2015. Det fortæller Strauss Zelnick, direktør for udgiveren Take-Two:

”Rockstar Games arbejder hårdt på sit kommende lineup, og vi er spændte på, hvad vi har i vente til den nye konsolgeneration i dette regnskabsår.”

Dermed kan der åbnes op for snakken omkring, hvad næste projekt hos Rockstar er. Tidligere har udvikleren haft svært ved at lægge en dæmper på rygterne om en GTA V-konvertering til de nye konsoller. Derudover står Rockstar også for serier som Max Payne, Midnight Club og Red Dead.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.