Runemaster kommer til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 15. august 2014 - kl. 09:09
Del denne artikel:
1 0

Paradox har annonceret, at det taktisk tunge rollespil Runemaster vil gøre sin konsoldebut på PlayStation 4.

Paradox Interactive har afsløret, at Runemaster, som er et rollespil med meget fokus på den taktiske del, vil udkomme på PlayStation 4. Spillet tager udgangspunkt i nordiske mytologier og fortællinger og der vil derfor være mange kendte figurer iblandt.

Spillerne vil i seks forskellige verden møde utallige venner og fjender, som kaster loot, missioner og andre ting af sig. Nogle problemstillinger kan løses via dialog, mens andre kræver, at man kaster sig ud i kamp.

I PlayStation 4 udgaven vil kontrolskemaet være ombygget og nye elementer vil være tilføjet. Kampene er dog stadigvæk turbaserede og man skal lægge hovedet i blød for at slippe helskindet fra dem.

Hvornår Runemaster udkommer vides ikke, men det er dog ingen hemmelighed at Paradox er et travlt studie. Således arbejder studiet også på Magicka 2, der ligeledes vil udkomme til PlayStation 4.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.