Rygte: August måneds PlayStation Plus titler lækket

Skrevet af: Jesper Thuesen - 29. juli 2014 - kl. 08:44
Del denne artikel:
16 0

Ifølge flere internetmedier er månedens PlayStation Plus udgivelser blevet lækket på nettet og endnu engang er der lidt til enhver smag.

Mens vi venter på en endelig offentliggørelse af månedens gratisspil i PlayStation Plus programmet, så kan vi tage nogle rygter, for at gøre ventetiden lidt kortere.

Blandt rygtesmedene fortælles det, at månedens PlayStation Plus titler vil være Octodad: Dadliest Catch og The Swapper til PlayStation 4, Saints Row 4 og Far Cry 3: Blood Dragon til PlayStation 3 samt 1001 Spikes og Atelier Rorona Plus til PlayStation Vita.

Rygterne stammer angiveligt fra insidere men det er dog værd at bemærke, at de fleste onlinemedier, henviser til forskellige Twitter-konti, hvor ægtheden heraf er tvivlsom. Vi må dermed tage ovenstående med et gran salt, indtil en endelig bekræftelse fra Sony foreligger.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.