Rygte: Endnu et Final Fantasy på vej til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 9. december 2014 - kl. 11:22
Del denne artikel:
1 0

Kvikke brugere har spottet en salgsannonce på Square Enix' franske hjemmeside, hvor en ny Final Fantasy remaster-udgave kunne forudbestilles.

På Square Enix' franske hjemmeside kunne brugere tidligere på dagen finde et opslag på en remaster-udgave af Final Fantasy X / X-2, der kunne forudbestilles.

Annoncen, der sidenhen er taget ned fra siden igen, viste, at spillet vil udkomme til PlayStation 4 næste år, i en såkaldt remaster-udgave, der sædvanligvis byder på opdateret grafik og indhold.

Square Enix har ikke kommenteret på historien, men flere større medier, såsom IGN, har frådende kastet sig over spiludgiveren, så vi forventer at have ny information om en eventuel udgivelse af det populære Final Fantasy X / X-2 inden længe.

Inden da skal ovenstående betragtes som værende rygter alene.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.