Rygte: PlayStation 1 og 2 spil på vej til PlayStation 4

Skrevet af: Jesper Thuesen - 25. marts 2014 - kl. 15:05
Del denne artikel:
13 0

Ifølge en industriinsider, så er der rigtigt godt nyt på vej til dem, der savner de helt gamle PlayStation-klassikere.

Hvis man skal tro på dagens rygtemarked, så er en række PlayStation 1 og PlayStation 2 spil på vej til Sonys PlayStation 4-konsol, vel at mærke med fuld HD-support, således at de klassiske titler kan opleves i 1080p.

Det er industriinsideren Ahsan Rasheed, der via sin Twitter fortæller, at Sony overvejer at yde støtte til, at de gamle titler kan få en genoplivning på den nyeste konsolgeneration.

Rasheed fortæller dog umiddelbart intet om, hvordan dette skal kunne lade sig gøre, men kommer unægteligt til at tænke på PlayStation Now, som er en streamingservice, hvor titler som Bioshock Infinite og The Last of Us tidligere har været nævnt.

Om det bliver muligt at leje og streame PlayStation 1 og Playstation 2 titler via PlayStation Now vil tiden vise. Noget kunne dog tyde på, at den kommende tid bliver særdeles interessant, hvis man vel at mærke er bidt af en gal spilnostalgiker.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.