Rygte: Systemopdatering 1.71 til PlayStation 4 kommer snart

Skrevet af: Andreas Ladegaard - 4. maj 2014 - kl. 22:40
Del denne artikel:
3 0

Selvom den meget ventede 1.70 systemopdatering lige er kommet ud til PlayStation 4, så ser det ud som om der snart er en ny på vej ud.

Ifølge Tidux, en mand der tidligere har haft en masse insideviden omkring hvad der har foregået hos Sony, vil systemopdatering 1.71 snart komme til PlayStation 4. Det skriver han på sin Twitterprofil.

Fokus ved opdateringen, ifølge Tidux, vil primært ligge på at udbedre mange af de problemer som systemopdatering 1.70 har skabt, såsom spildiscs der pludselig bliver skubbet ud af konsollen automatisk, nogle forskellige problemer der er opstået med chatten og at konsollen går hen og låser.

Tidux nævnte også at implementeringen af venneliste-notifikationer ikke er så langt væk endda, men han ved ikke om det vil blive inkluderet i næste opdatering. Det var meningen at muligheden skulle blive implementeret i opdatering 1.70, men det blev åbenbart fjernet undervejs.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.