Secret Ponchos udkommer i efteråret

Skrevet af: Jesper Thuesen - 26. juni 2014 - kl. 09:01
Del denne artikel:
0 0

Efter udsættelse på udsættelse ser det endeligt ud til, at udviklerne af Secret Ponchos har fået styr på sagerne.

Oprindeligt skulle Secret Ponchos være udkommet i april, men istedet fik spillerne en beta fra udviklerholdet Switchblade Monkeys. Nu ser det dog ud til at udviklerne har fået styr på tidsplanen og de forventer at Secret Ponchos vil udkomme på PlayStation 4 i efteråret.

Secret Ponchos byder på twin-stick shooting i et westernmiljø, hvor tegneserieagtige figurer udkæmper drabelige dueller, enten ansigt til ansigt eller i kampe for op til otte mand på to hold eller alle mod alle.

Switchblade Monkeys bekræfter i øvrigt, at spillet vil køre flydende 1080p og med 60FPS, og derudover er der ingen ændringer i planen om, at Secret Ponchos vil blive et gratis spil som led i PlayStation Plus programmet.
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.