Servernedbrud på PSlife.dk

Skrevet af: Morten Skou - 7. december 2013 - kl. 22:11
Del denne artikel:
5 0

Vi har som du nok ved, været offline det meste af dagen i dag. Men nu er vi tilbage - læs her hvad der skete.

Vi har det sidste stykke tid haft en række nedbrud på få minutter, som typisk var om natten. I nat gik det så for alvor galt, da serveren klokken 1.03 gik helt ned og ikke kunne komme online igen.

Efter at vi har fejlsøgt i dag, så kom vi frem til at det var en fejl omkring noget strøm på serveren, som betød at vi ikke kunne få den til at virke igen. Heldigvis var vores harddiske ikke berørt af problemerne, så en hurtig beslutning blev taget, og vi har efterfølgende brugt det meste af lørdagen på at flytte alt vores data over til en helt ny og meget hurtigere server, hvor PSlife skal ligge det næste stykke tid.

Vi beklager de omkring 21 timer som vi endte med at være nede, men er samtidig glade for at det lykkedes os at komme online igen, uden at der har været mærkbart datatab.

Da vi desværre har måtte lave løsningen ret hurtigt, så kommer der et lille bump igen i løbet af næste uge, hvor vi skal flytte rundt på nogle ting på serveren så det spiller helt efter bogen.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til Klintrup fra Xboxlife, som valgte at droppe sine planer for i dag, så vi kunne få PSlife til op at køre igen. Han har været den primære årsag til at vi overhovedet har fået serveren installeret og data flyttet fra den gamle server til den nye. Så hjælp mig lige med at sige ordentligt tak til ham :-)

Ellers er der ikke så meget andet at sige, end velkommen tilbage til PSlife.dk :-)
Log ind og stem
0
Der er endnu ingen der har stemt på denne hvis du kunne lide denne nyhed..
Del denne artikel:
Kommentarer
Du skal være logget ind for at kunne læse og skrive kommentarer.