Shadow Warrior udkom i 2013 til PC og fik meget ros for sin old-school stil, med "store våben, store sværd og en stor attitude".
Nu er spillet på vej til Xbox One og PlayStation 4 og hvis man har savnet netop denne udgivelse, så skal man ikke vente længe, for spillet udkommer allerede til september.
Umiddelbart vil spillet udkomme til en reduceret pris og i USA er prisen således $39,99. Der er ikke offentliggjort priser fra andre regioner, men vi forventer at der vil være et nedslag i prisen i Europa også.
Det er i øvrigt Devolver Digital og Majesco Entertainment der står bag konsolporten af Shadow Warrior.